Besøg i Skjern Enge

Den 8. september kl. 18.00 mødtes ca. 50 mennesker ved naturcenteret Skjern Enge i en dejlig sensommer sol. Søren Frederiksen fra Ringkøbing-Skjern Kommune skulle vise os rundt i kerne af Skjern Enge og med emnet om driften af arealerne efter naturgenopretningen. Mads Bank Mikkelsen, skovridder fra Naturstyrelsen Blåvandshuk supplerede ejer arealerne og supplerede med deres overvejelser i deres udlejning af arealerne.

I den brede ådal er der ca. 4000 ha, hvoraf de 2300 ha er ejet af naturstyrelsen og indgået i skjernÅ genopretning. De øvrige arealer ligger stadig i pumpelag og drives med alm. landbrugsdrift.

Der er forpagtningskontrakter på ca. 1200 ha, hvor kravet er at græsset skal fremstå kort.  Arealerne yderst i ådalen har en god græsvækst, da de ofte bliver oversvømmet om vinteren med næringsholdigt vand. Derfor er der gode muligheder for et slet efter første 1. juli og derefter afgræsning.

Skjern Enge skal fremstå som en åbenslette, derfor har Naturstyrelsen brugt sommeren på at skære pilekrat og buske ned for at leve op til formålet med området og tilgodese fuglene. Det havde været en fordel med en dialog med dyreholdene, da området er meget åbent nu og der mangler læ til dyrene.

Udfordringerne i engområderne

 Lysesiv: Visse områder er meget udfodrende i forhold til lysesiv og mange af arealerne har i sommeren 2015 været for våde til at tage et slet i sommerperioden. Desværre var der også områder, hvor man heller ikke havde slået i 2014. Derfor var der en stor dominans af lysesiv i visse arealer og det giver en væsentlig større udfordring fremadrettet at få plejet disse arealer. Der er bevilget penge til de våde arealer at få slået det med en særlig maskine der kan kører i vand, men ikke klippe.

Foderværdi og dyretype: De våde enge egner sig bedst til kødkvæg og det er vigtigt at dyrene er vænnet til enggræsset for at trives. Malkevæg vil ikke egne sig til disse forhold, da foderværdien ikke er stor og de er ikke vant til at få denne type foder. De ekstensive racer er bedste til afgræsning, men det er faktisk lige så væsentlig at dyrene er født i området og vokset op under forholdene, så kan de mere intensive racer også gøre et godt stykke arbejde. Der afgræsses også med heste og især vild heste skaber nysgerrighed. Fordelene ved vildhestene er at de er nøjsomme og kan klare at gå der hele vinteren. Derfor er der nu lavet læskur og forhold så de bliver på det indhegnede areal hele vinteren. De har ikke leverikter og kan derfor bedre klare sig mod disse udfordringer. Det vigtigste med hestene er at de klare afgræsningen godt, så der tjenes på arealtilskuddet. Derudover er vildhestene spændende og det tiltrækker mange turister og besøgende i området. Dette kunne godt udnyttes noget mere i fortælling om deres arbejde og deres robusthed i området.

Leverikter: især leverikter er i et problem for kvægene i engområderne og det er ofte vigtigt at behandle mod det for at dyrene kan trives. Der skal være særlig opmærksomhed på at behandlingen i naturområderne også giver problemer for den naturlige mikrofauna i naturområderne. Der er forskel på hvor udsatte kvægracerne er overfor leverikte og særligt de ekstensive racer har en større modstandsdygtighed overfor leverikte. Dog er der behov for yderlige viden omkring de forskellige kvægracers modstandsdygtighed.

Vådområde projekt -drift efter igangsætning: Det er kan være en udfordring at tilgode se både botanik, vandløbsliv (lystfisker), fugleliv, turister, jæger og kvægholder. Ofte oplever dyreholdene at komme i sidste række, hvilket kan gøre det svært i at få en drift der også tilgodeser de andres ønsker. Indretning af vådområderne er vigtige at tænke den fremtidige drift med dyreholderne igennem for at opnå det lave plantedække, som tilgode ser vade- og engfuglene. Måske skal der tænkes lidt utraditionelt, for der er ofte behov for en klar strategi med især lysesiv. Sjældent vil ren afgræsning kunne holde dette i ave og derfor er der behov for at kunne klippe arealerne. Måske det ville være relevant at bevare en afvandingspumpe som midt på sommer kunne tørlægge området, for at sikre at arealet kan afslåes sidst på sommeren. Det er også væsentlig at der tænkes i at foldene har arealer med høj jord og ikke kun våde engarealer.

 Turistpotentiale som naturplejer: Skjerne Enge og andre lignende storslåede områder har et stort potentiale for besøgene og det er værd at udnytte det som kødkvægholder i naturen. Der er behov for et stort benarbejde og samarbejde på tværs.